Scenetekniker til Wallmans Cirkusbygningen
We usually respond within a week
Har du en passion for scenekunst og teknik? Hos Wallmans i Cirkusbygningen får du en unik mulighed for at blive en vigtig del af vores tekniske team. Vi skaber magi aften efter aften med en kombination af lækker mad, spektakulære shows og en pulserende natklub, alt samlet under ét tag.
Som vores nye scenetekniker bliver du en del af et engageret og dynamisk team, der sammen leverer shows i verdensklasse. Dine opgaver vil blandt andet inkludere sceneskift, flyvning af artister og livekamera betjening.
Det tilbyder vi:
- En fuldtidsstilling i et unikt og spændende miljø med start i december.
- Arbejde primært onsdag-lørdag (ca. 14.30-23.30), med fleksibilitet ved specielle arrangementer.
- En plads i et fantastisk team med fokus på personlig udvikling og nye udfordringer.
Vi leder efter dig, der:
- Har mindst 1 års erfaring inden for branchen.
- Er pålidelig, positiv, engageret og serviceminded.
- Taler et skandinavisk sprog og engelsk.
- Er klar til at levere høj kvalitet hver aften.
Tag chancen for at blive en del af noget helt særligt!
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 13. december 2025.
Da en af vores scenetekniker stopper den 31. december starter stillingen så snart som muligt og løber frem til 27. juni 2026 med mulighed for fastansættelse derefter.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet en passende kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teknisk chef Erik Carnemalm, erik.carnemalm@wallmans.com, scenetekniker Steve Tranø, steve.trano@wallmans.com eller tillidsrepræsentant Maia Cherry, maia.cherry@wallmans.com
Vi følger Teknisk Landsforbunds overenskomst DIO II.
Green Key
Vi arbejder aktivt for en mere bæredygtig hverdag – og vi er stolte af at være Green Key-certificerede.
Rygepolitik
Cirkusbygningen er en røg- og nikotinfri arbejdsplads. Det betyder, at det ikke er tilladt at bruge nikotinprodukter i arbejdstiden, hverken inden i eller uden for bygningen.
Læs mere om os på wallmans.dk og cirkusbygningen.dk, og ansøg i dag!
- Company
- Wallmans Copenhagen
- Role
- Technique
- Locations
- Cirkusbygningen