Cirkusbygningen søger Customer Care assistent
Brænder du for kundeservice, salg og unikke oplevelser?
Vil du være en del af holdet bag Danmarks fedeste events og eneste Dinnerparty?
Så har vi en fantastisk mulighed til dig!
Vi søger én topmotiveret kollega til vores Customer Care, hvor du bliver en vigtig del af gæsterejsen – fra første kontakt til showaften.
Du bliver en del af et lille, tæt team på tre (snart fire) kollegaer, hvor vi har en åben og snaksaglig omgangstone, stærkt sammenhold og masser af godt humør i hverdagen. Her hjælper vi hinanden, fejrer vores resultater – og har det sjovt imens.
Dine arbejdsopgaver:
Du får en varieret hverdag, hvor du blandt andet vil:
Bemande vores billetkontor, hvor vi booker, afgiver tilbud og servicerer både private, firmaer, hoteller samt event- og rejsebureauer
Udarbejde bordplaner og kommunikere løbende med vores bar og restaurant
Tage værtsrollen og stå for planlægning og modtagelse af selskaber i foyeren hver anden uge
Foretage telefonisk opfølgning på bookinger, forudbestillinger af drikkevarer og betalingspåmindelser
Administrere og kontrollere bookinger inden showaften
Vi tilbyder:
Fuld oplæring i Wallmans bookingsystemer samt løbende træning i salg og kundeservice
Spændende og alsidige opgaver – fra tilbudsgivning og forhandling til lettere eventplanlægning og afvikling
En sjov og energisk arbejdsplads med glade, engagerede og humoristiske kollegaer
En stærk teamkultur med tæt samarbejde og plads til at være sig selv
Gode ansættelsesforhold i en stor underholdningskoncern med unikke produkter
En central arbejdsplads midt i København
Arbejdstider og løn:
37,5 timer pr. uge (ekskl. frokost)
Vagter mandag til lørdag (hver anden lørdag)
Arbejdstid i tidsrummet kl. 9.00 – 19.00 (til kl. 19.00 i forbindelse med værtsrollen)
Ugen efter en lørdagsvagt er mandagen normalt fridag
Der udarbejdes månedlig vagtplan
Løn efter kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
Taler og skriver flydende dansk og engelsk (skandinaviske sprog er et plus)
Har en handels- eller gymnasieuddannelse og er fortrolig med MS Office (kendskab til bookingsystemer er en fordel)
Har en naturlig interesse for salg, mersalg og service
Er positiv, initiativrig, struktureret og ansvarsbevidst
Trives i et socialt miljø og er en stærk teamplayer
Har ordenssans og kan håndtere mange opgaver samtidigt
Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket – også i travle og pressede situationer
Rygepolitik:
Cirkusbygningen er en røg- og nikotinfri arbejdsplads. Det betyder, at det ikke er tilladt at anvende nikotinprodukter i arbejdstiden – hverken indenfor eller udenfor bygningen
Lyder det som noget for dig? - Så glæder vi os til at høre fra dig og byde dig velkommen i et team, hvor service, fællesskab og gode oplevelser er i centrum.
- Locations
- Cirkusbygningen, Wallmans Copenhagen