Scenetekniker til Cirkusbygningen
We usually respond within a week
Har du en passion for scenekunst og teknik?
Hos os i Cirkusbygningen får du en unik mulighed for at blive en vigtig del af vores tekniske team. Vi skaber magi aften efter aften med en kombination af lækker mad, spektakulære shows og en pulserende natklub, alt samlet under ét tag.
Som vores nye scenetekniker bliver du en del af et engageret og dynamisk team, der sammen leverer shows i verdensklasse. Dine opgaver kan blandt andet inkludere sceneskift, flyvning af artister og automationsstyring.
Det tilbyder vi:
En fuldtidsstilling i et unikt og spændende miljø med start i august.
Arbejde primært onsdag-lørdag (ca. 14.30-23.30), med fleksibilitet ved events.
En plads i et fantastisk team med fokus på personlig udvikling og nye udfordringer.
Mulighed for at avancere i koncernen.
Vi leder efter dig, der:
Har mindst 3 års erfaring inden for branchen.
Er pålidelig, positiv, engageret og serviceminded.
Taler et skandinavisk sprog og engelsk.
Er klar til at levere høj kvalitet hver aften.
Tag chancen for at blive en del af noget helt særligt!
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 30. Juni 2026.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter når vi har fundet en passende kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teknisk chef Erik Carnemalm, erik.carnemalm@wallmans.com eller Scenemester Jeppe Grenaae, jeppe.grenaae@wallmans.com
Vi følger Teknisk Landsforbunds overenskomst DIO II.
Green Key
Vi arbejder aktivt for en mere bæredygtig hverdag – og vi er stolte af at være Green Key-certificerede.
Rygepolitik
Cirkusbygningen er en røg- og nikotinfri arbejdsplads. Det betyder, at det ikke er tilladt at bruge nikotinprodukter i arbejdstiden, hverken inden i eller uden for bygningen.
Læs mere om os på wallmans.dk og cirkusbygningen.dk, og ansøg i dag!
- Company
- Wallmans Copenhagen
- Role
- Technique
- Locations
- Cirkusbygningen